Den gode kortlægningsrapport

For at den kan anvendes i en byggesag og i forbindelse med eventuel myndighedsbehandling, bør en god kortlægningsrapport bør som minimum give følgende informationer:

Formål med kortlægningen

• Hvad skal rapporten bruges til?
• Hvem er målgruppen?
• På hvis vegne er rapporten udarbejdet?

Afgrænsninger

• Hvilke dele af bygningen er undersøgt?
• Hvilke stoffer er omfattet af kortlægningen?
• Årsagen til en specifik afgrænsning?

Bygningsoplysninger

• Bygningens størrelse
• Alder
• Tidspunkt for større ombygninger
• Anvendelse
• Tegninger over bygningen

Oplysninger om prøvetagningen
De centrale oplysninger om prøvetagningen skal indgå i rapporten, herunder:

• Fotos og tegninger, der angiver, hvor prøverne er taget
• Hvorfor er prøverne taget et bestemt sted?
• Hvordan er prøverne taget?
• Er det overfladeprøver eller borekerneprøver?
• Er det samleprøver eller enkeltprøver?
• Er prøverne viderebearbejdet, fx knust/neddelt, inden analyse?
• Hvor mange prøver er der taget?
• Hvem har taget prøverne?
• En entydig prøvebetegnelse og tydelig nummerering af prøverne

Analyseresultater
Analyseresultaterne skal præsenteres, så modtageren af rapporten tydeligt kan se, hvilke prøver der har fået hvilke analyseresultater.

Udover selve analysesvaret indeholder en analyserapport fra laboratoriet normalt en række oplysninger om prøverne (fx detektionsgrænser, usikkerheder etc.). Findes disse oplysninger imidlertid ikke i selve analyserapporten, kan de typisk fås ved henvendelse til analyselaboratoriet. En kopi af dette bør indgå i rapporten.

Konklusioner
En god rapport indeholder en konklusion, som giver svar på de spørgsmål, der blev stillet som formål for rapporten.

• Hvad betyder prøveresultatet for sagen?
• Hvilke beslutninger kan man træffe på baggrund af prøverne?

Eventuelle anbefalinger til yderligere undersøgelser
Det skal fremgå klart af rapporten, hvis der er behov for yderligere undersøgelser for at kunne afgrænse spredningen af visse forureninger.